Aktivitetscentret på Sydvestvej er åbent for alle pensionister, efterlønnere og fleksjobberne i Glostrup Kommune. Vi har mange spændende tilbud, der kun venter på dig. Du kan lære noget nyt eller bruge det du allerede kan til at hjælpe og inspirere andre. Du kan møde andre ligestillede, købe en kop kaffe i cafeen, bruge PC og printer eller bare komme og læse dagens avis. I Aktivitetscentret er det i høj grad dig, der bestemmer. Har du interesse eller et talent, som du gerne vil dele med andre, så lad os høre fra dig. Vi vil gerne være behjælpelige med at skabe kontakt til ligestillede og få oprettet hold eller interessegrupper – evt. med dig som holdleder.  

Hvad hvis vi ikke var her? ... Men det er vi!

Se vigtigheden af samvær i den 3. alder samt betydningen af kulturen som bærende kraft. Tag den ikke for givet, men dyrk den.